Her fingers pause in mid-air…
No space ever vanishes utterly, leaving no trace.

Hendes fingre, ubevægelige i luften…
Intet rum forsvinder helt uden at efterlade sig spor.

He loves this feeling of slowing down
In space, what came earlier continues to underpin what follows.

Han elsker følelsen af at sætte tempoet ned.
Hvad der tidligere var i rummet, understøtter det som kommer efter.

Oblivious to the cars, he sits before a secret horizon
Knowledge falls into a trap when it makes representations of space the basis for the study of life…

Han glemmer bilerne, mens han sidder foran en hemmelig horisont.
Kundskaben falder i en fælde når den lader repræsentationer af rum udgøre grundlaget for en undersøgelse af livet…

Sitting, they hold hands, a dog plays at their feet
The building effects a brutal condensation of social relationships.

De sidder og holder hinandens hænder, en hund leger ved deres fødder.
Bygningen forårsager en brutal kondensering af sociale relationer.

Are you bothered by the smoke? he asked
Space is listened for, as much as seen, and heard before it comes into view.

Generer røgen dig? spurgte han
Pladsen er lyttet til, lige som det er set, og hørt inden du kan se det.

She crawls into his lap while he watches the birds on the water
Indeed the fleshy body is already in revolt.

Hun kryber op på hans skød, mens han betragter fuglene på vandet.
Den kødelige krop er i den grad allerede i oprør.

He draws patterns on the ground with the toe of his shoe
No space disappears in the course of growth and development: the worldwide does not abolish the local.

Han laver mønstre på jorden med snuden af sin sko.
Intet rum forsvinder ved vækst og udvikling: det globale afskaffer ikke det lokale.

He looks for someone to listen
A social space cannot be adequately accounted for either by nature or by its previous history.

Han ser efter nogen der vil lytte.
Man kan ikke udtømmende gøre rede for et socialt rum, hverken v.hj.a. naturen eller dets historie.

She muses, the city always looks better from here
At one level of social space, concatenations of gestures are deployed.

Hun tænker, byen ser altid bedre ud herfra.
På et bestemt niveau i det sociale rum udfoldes sammenhængende gestik.

All she could hear were the bird songs
The individual situates her body in its own space and apprehends the space around the body.

Det eneste hun kunne høre var fuglenes sang.
Det individuelle placerer hendes krop i dets eget rum og griber luften omkring kroppen.

(by Brandon Labelle and ken Ehrlich – intervention with signs on the benches in the region of the lakes, Copenhagen, dk)